Halloween 2017

Sommerfest 2017

Årets sommerfest blev afholdt lørdag den 23. september og havde deltagelse af ca. 50 beboere i alle aldre. Børnene var engagerede og begejstrede for aktiviteterne ved både skattejagt og OL.
Nationer blev dannet, kampånden var intens, og point blev tjent. Der blev uddelt medaljer, og vinderholdets flag kom til top i flagstangen under afspilning af deres valgte nationalsang Despacito.
Stemningen blandt de voksne var i også høj, og alle gav en hånd med for at få festen til at glide rent praktisk.
Buffeten bugnede af lækker mad, og der var især god afsætning på softice og popcorn fra baren. Dansegulvet var velbesøgt af især børnene, som gav den gas til god musik og diskolys, og der blev selvfølgelig også danset limbo en omgang eller 10.

Fastelavn 2017

Sommerfest 2016